Holdomtale 16-08-2022

Her ser du Holeby-Bursø Gymnastikforenings tilbud 2022 - 23.

Vi håber, du finder noget, som du synes om,
noget som lige passer til dit temperament.

Du er velkommen til at komme og prøve et par gange,
mærk stemningen på holdet og få en snak med instruktøren.

 

Savner du flere oplysninger, så ring og spørg Karen Romme 20 65 41 27



 

SANS med Jannie Ekelund
 
Nyt: hold start mandag kl. 17:00-18:00 i gymnastiksalen.
Fra d. 9. januar til d. 27. marts 2023
Kontingent 250,- kr.


mandage kl. 11:00-12:30 i gymnastiksalen.
fra d. 5. sept. til d. 27. marts 2023
kontingent 550,- kr.
 
Sans, dans og musik for voksne/seniorer. 

Finder du glæde ved at synge, danse og nyde musik? så er det her holdet for dig.
Vi vil få hjernen til at svede, imens vi griner, synger og danser.
Du vil få brugt alle dine sanser i SANS. 
 
Det er ikke en forudsætning at man kan synge og danse i forvejen, men at man har lysten!
Efter endt time, tager vi en kop kaffe og en god snak. 

Med venlig hilsen Jannie




Damer 60 + med Else Christiansen     
      
Mandage kl.15:00-16:00 i gymnastiksalen                                                                             
fra d. 5. sept. til d. 27. marts 2023                                                                                         
Kontingent 550,- kr.

Damer 60 + er gymnastik for seniorer eller yngre med behov for skånsom motion.                       
Her laves varieret motionsgymnastik, uden løb og hop.
                                                                                       
Der bruges liggeunderlag og ofte blød bold, elastikbånd og andre småredskaber.                          
Musikken er tilpasset øvelserne og styrken er dejlig moderat.

Med venlig hilsen Else



Leder af Damer 60+
har livslang erfaring i gymnastik- undervisning,
så du kan trygt komme og deltage.


Tag løst tøj og måske lette indesko med,
så er du klar til dejlig rolig gymnastik.


Else giver hele kroppen
en kærlig gang motion.













Børn 3-5 år hos Annelise Pedersen


tirsdage kl.16:30-17:45 i gymnastiksalen
fra d. 25 okt. til d. 28. marts 2023
kontingent 250,- kr.


Obs - første gang d. 25 okt. fordi Annelise har brækket sit håndled  wink

Vi leger lidt opvarmning, nogle gange bruger vi bagefter de store redskaber til at udfordre motorikken med - og andre gange leger vi med små redskaber.
Vi slutter altid timen af med et par sanglege.

Annelise glæder sig til at udfordre børnene, som kan lære rigtig meget i løbet af en vinter.

Vi vil lægge vægt på en venlig og god tone blandt børnene, så alle føler sig trygge.
  

 

Mindre børn ifølge med en voksen
er også velkommen
til at slutte sig til holdet
og få glæde af undervisningen. 

Der skal være mindst 10 børn på holdet,
for at det bliver oprettet.

Kom gerne og prøv gratis
et par gange før tilmelding.

Jeg glæder mig til at lege gymnastik
med jer i gymnastiksalen

Med venlig hilsen Annelise




 
Motion & Effekt med Else Christiansen
 

Tirsdage kl. 18:00 -19:00  i gymnastiksalen
fra d. 6. sept. til d. 28. marts 2023                         
kontingent 550,- kr.


Timen med Motion & Effekt byder på opvarmning og motionstræning for damer, efterfulgt af Effekt – som er mange rolige øvelser med blød bold.                                                        

Der bruges ofte andre småredskaber, f.eks. håndvægte og elastikker.                                                  
Timen slutter med udstrækning.

Du er velkommen til at komme og prøve et par gange for at se, om gymnastikken er noget for dig.         
                 
Med venlig hilsen Else

Motion & Effekt

Timen begynder med rolige opvarmningsøvelse
derefter bliver tempoet øget noget.

En del af timen bruges på effekt,
som er styrkegivende øvelser,
der gentages mange gange. 

Der er stor variation af øvelserne -
ikke to timer er ens.

Kom til god motion, dejlig musik
og godt humør hele vinteren 




Motion om Dagen
for seniorer og andre med tid om dagen

 
onsdage kl. 14:30-16:30 i Holebyhallen                                                                                              fra d. 7. sept. til d. 29. marts 2023                                                                                          kontingent 150,- kr.

Vi laver en let opvarmning, derefter vælger man frit mellem forskellige aktiviteter.                           

Der er mulighed for at spille Bowls, badminton, hockey, volleyball eller styrketræning.                                     
Efter motionen er der ½ times hygge med medbragt forfriskning.                                                     

Kom og bliv en del af et hyggeligt motionshold.
 
Hvad kunne du tænke dig?

Kom og se på
- eller prøv 

Opvarmning

Hockey

Bowls

Badminton

Styrketræning

Hyggeligt selskab







Mixvolley

Volleyball M/K for unge og voksne 

onsdage kl.19:30-21:30 fra 31. aug. til maj 2023 i Holebyhallen
kontingent 400,- kr.
Obs.
 for unge under 25 år er prisen kun 350,- kr.

Nyoprettet hold for unge fra 14 år, pris resten af sæsonen 100kr
onsdage 18:30-19:30   instruktøre Dirch Nielsen og Carsten Andreasen


Mixvolley er til dig over 16 år, som har spillet volleyball før og kan de grundlæggende teknikker i spillet, som opstilling på banen og basale slag.

Mixholdet vægter det sociale, masser af spil og hyggelige stunder højt.
Vi er fælles om holdet og byder ind med idéer til indhold ved træningerne.

Vi stiller op i turneringer gennem sæsonen, såfremt der er tilslutning til dette.
Der er også mulighed for blot at være en del af selve træningerne.

Du er velkommen til at komme og være med til et par uforpligtende træninger, for at se om det er noget for dig.

Obs:
Der kan være arrangementer/turneringer gennem sæsonen, som har en aldersgrænse på 18 år


 

Billedet er fra Landsmesterskaberne i Vejen

men du kommer bare i dit alm. sportstøj 
til Mixvolley i Holebyhallen.


Vi håber, at mange nye kommer og spiller
sammen med os i Holebyhallen.


Venlig hilsen 

Louise Hansen og Michael Eriksen







Bliv medlem
Klik her for at blive medlem af Holeby Bursø gymnastikforening
Medlem og holdregistrering

Sponsorer


Spring og Parkour klar til opvisning, med dragter sponseret af Vognmand Benny Nielsen
Bluser sponseret af Bursø Produkt V/ Peder Hansen
Kalender
Besøg vores side
Holeby Bursø Gymnastikforening | Vestervej 126 | 4960 Holeby | Tlf.: 30 74 95 18